|
Formålet med operationen er at løfte
brynene og mindske rynkerne i panden.
Operationen foregår enten i lokal eller
fuld bedøvelse og enten ambulant eller under kortvarig indlæggelse.
Snittet lægges almindeligvis fra øre til øre henover toppen af issen, somme
tider langs hårgrænsen øverst i panden. Ved kikkertteknik lægges der i stedet
flere mindre snit i hårgrænsen eller højere oppe. Huden, i visse tilfælde også
muskulaturen og måske endda også benhinden, løsnes ned til øjenbrynenes kanter.
Eventuelt fjernes dele af eller alt muskelvævet mellem brynene, så man ikke kan
rynke igen. Den overskydende hud i hårbunden fjernes, dog ikke ved
kikkertteknikken, og såret lukkes med sting eller clips (klemmer).
Pandeløft kan udføres alene eller i kombination med ansigtsløft.
Bivirkninger i form af nedsat følesans
i panden og issen kan forekomme længe og i sjældne tilfælde være permanent.
Panden og øjenomgivelserne kan være hævede og misfarvede (blåt øje) et stykke
tid. Brede og/eller tykke ar og varierende hårtab af kortere eller længere
varighed kan ses, men er sjældent. En højere hårgrænse kan forekomme.
Blødning, infektion, forsinket sårheling og hårtab ses sjældent. Nerveskade med
lammelse af pandemuskulaturen er en yderst sjælden komplikation.
Efterforløb
Panden skal holdes i ro. Man kan have ondt nogle dage og evt. behov for
smertestillende medicin. Det tilrådes almindeligvis at ligge med kolde pakninger
resten af den dag, men er blevet opereret. Sygemelding i 1-2 uger kan være
tilrådeligt afhængig af, hvilket arbejde man har. Tråde eller clips skal som
regel fjernes efter 1-2 uger. Det endelige resultat vurderes efter 3 måneder.
Forventet resultat
En glattere pande med færre store rynker og højere siddende øjenbryn i
hvile.
Før og efter fotos på hjemmesiden viser resultatet efter et pandeløft.
Yderligere detaljeret information fås ved henvendelse til
Privathospitalet.
Før
Efter
Sidst
opdateret: 10.06.2010 |