HOSPITALET
OG STABEN
 
     
  PLASTIKKIRURGI  
     
  ORTOPÆDKIRURGI  
     
  GYNÆKOLOGI
MAVE OG TARM
KIRURGI
 
     
  ØRE, NÆSE
HALS KIRURGI
 
     
  ÅREKNUDER  
     
  PSYKIATRI  
     
  PRISER OG
TILSKUD
 
     
  KONTAKT  
     
  Ledige stillinger  
     
  BOOK EN KONSULTATION  
     
  LINKS  
     
  TILBAGE TIL
FORSIDE
 
Før

Efter

FEDTSUGNING

En metode til fjernelse af konturdefekter
Fjernelse af fedt ved hjælp af sugemetoder kaldes liposuction eller liposculpture, på dansk fedtsugning. Nogle mennesker har fedtdepoter, som ikke forsvinder ved afmagring eller ved kraftig motion. De fleste mennesker kan få fjernet de kosmetisk generende fedtdepoter ved sugning. Ved fedtsugning fjernes fedtceller med fedt i området og "fedtbulerne" kommer ikke tilbage. I dag foretages ikke bare en fedtsugning, men ved moderne fedtsugning kaldet liposculpture foretager man en modellering af kroppen, så den bliver så harmonisk som mulig. De mest almindelige steder der suges er mave, ridebukseområder, hofter, inderlår og hals.

Princippet i operationen
Gennem små huller, på op til 1 cm, stikkes kanyler ind i fedtet. Ved hjælp af undertryk suges det overflødige fedt ud. Undertrykket til at suge fedt ud kommer fra en maskine, der suger fedtet ud i en beholder. Man fortsætter med at suge til området er tomt for overflødigt fedt.

Operationen og bedøvelsen
Mindre fedtsugning kan foretages i lokalbedøvelse, mellemstore og store fedtsugninger foretages i fuld bedøvelse  Små og en del mellemstore fedtsugninger kan i dag foretages ambulant, så patienten kan gå hjem få timer efter operationen. Store fedtsugninger foretages i fuld bedøvelse med efterfølgende indlæggelse. Tumescent technique er en speciel lokalbedøvelsesteknik, der bevirker, at man i dag kan fjerne større mængder fedt end tidligere. Der er dog grænser for den mængde, der kan suges ved en operation.

Efterforløbet og efterbehandlingen
Efter operationen er der nogen hævelse og misfarvning af de opererede områder, og man skal man anvende en elastisk bandage i 4-8 uger Hvis bandagen anvendes aftager hævelsen og misfarvningerne hurtigere og huden bliver hurtigere pæn. Man kan gå på arbejde igen efter 2-7 dage, afhængig af størrelsen af fedtsugningen. Gymnastik og sport kan dyrkes efter 2-3 uger. Endelig kontrol efter 6 måneder.

Vores erfaringer med fedtsugninger
Klinikken har foretaget fedtsugninger siden 1985. Vi har deltaget i udviklingen af bedre metoder og dermed bedre resultater, på samme måde som de internationale klinikker, ved at deltage i kurser, kongresser og i øvrigt selv løbende ændre vores procedurer efter de erfaringer, vi selv har gjort. 

Vil du vide mere om fedtsugning klik her...

Yderligere information gives ved henvendelse til Privathospitalet.

 

Sidst opdateret: 10.06.2010