HOSPITALET
OG STABEN
 
     
  PLASTIKKIRURGI  
     
  ORTOPÆDKIRURGI  
     
  GYNÆKOLOGI
MAVE OG TARM
KIRURGI
 
     
  ØRE, NÆSE
HALS KIRURGI
 
     
  ÅREKNUDER  
     
  PSYKIATRI  
     
  PRISER OG
TILSKUD
 
     
  KONTAKT  
     
  Ledige stillinger  
     
  BOOK EN KONSULTATION  
     
  LINKS  
     
  TILBAGE TIL
FORSIDE
 

OPERATION AF BIHULER

Mange patienter med kronisk bihulebetændelse eller tilbagevendende akut bihulebetændelse kan behandles med kikkertoperation af bihulerne.

Symptomer:

Sygdommen giver ofte sekretion fra næsen og sej sekretion bagtil, som er svært at komme af med. Endvidere er der ofte trykken over bihulerne, over kinderne, over næsen og op i panden. Af og til også trykken bag øjnene og ned i tænderne.

Operationen og bedøvelsen:

Ved operation forbedrer man afløbet fra bihulerne og passagen gennem næsen. Operationen foretages med kikkert gennem næseborene. Efter operationen er der ikke noget synligt ar. Metoden kaldes funktionel endoskopisk bihulekirurgi. Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du mærker ikke noget til den. Efter operationen vil der være en lille gazetampon opadtil i næsen, men du kan stadig trække vejret gennem næsen. Undertiden kan der opstå hovedpine efter operationen. Hovedpinen kan behandles med almindelige hovedpinetabletter. Ofte er der slet ingen hovedpine. Blødning forekommer sjældent.

Kontrol og efterbehandling

Du udskrives dagen efter operationen. Den lille gazetampon fjernes ved ambulant kontrol efter to døgn. Efter gazetamponerne er fjernet, skal du skylle næsen med saltvand flere gange om dagen. Du skal fortsætte med at skylle næsen, indtil du har været til den sidste kontrol. Ved den sidste kontrol kontrollerer man, at bihulerne tømmer sig og at transportvejene mellem bihulerne fortsat er åbne.

Sygemelding

Du skal regne med at være sygemeldt indtil gazetamponerne er fjernet efter to døgn. Herefter må du kun udføre skånearbejde, eller holde fri indtil en uge efter operationen.

Yderligere information gives ved at henvende sig til klinikken

 

Sidst opdateret: 01.09.2010