HOSPITALET
OG STABEN
 
     
  PLASTIKKIRURGI  
     
  ORTOPÆDKIRURGI  
     
  GYNÆKOLOGI
MAVE OG TARM
KIRURGI
 
     
  ØRE, NÆSE
HALS KIRURGI
 
     
  ÅREKNUDER  
     
  PSYKIATRI  
     
  PRISER OG
TILSKUD
 
     
  KONTAKT  
     
  Ledige stillinger  
     
  BOOK EN KONSULTATION  
     
  LINKS  
     
  TILBAGE TIL
FORSIDE
 

MINDRE GYNÆKOLOGISKE
OPERATIONER

Udskrabning (Abrasio)
En udskrabning bruges til at undersøge slimhinden i livmoderen. Oftest foretager man undersøgelsen pga. uregelmæssige blødninger. Undersøgelsen foretages, når man har mistanke om, at der foreligger en sygdom i livmoderen eller livmoderhalsen. Det fjernede væv sendes til vævsundersøgelse og den videre behandling vil derefter afhænge af svaret på undersøgelsen.
Kikkertundersøgelse af livmoderen (Hysteroskopi)
En mindre kikkert kan anvendes til undersøgelse og mindre operationer inde i livmoderen. Her sendes en lille kikkert gennem skeden op i livmoderen, og man kan så se slimhinden i livmoderen og foretage evt. mindre operationer ved hjælp af denne kikkert.

Operationen og bedøvelsen
Operationen foregår i lokal bedøvelse og udføres ambulant, dvs. man kommer hjem, når operationen er overstået.

Sygemelding
Sygemelding er ca. 2-3 dage efter en af disse operationer.

Kontrol og efterbehandling
Kontrol og efterbehandling afhænger af den grundlæggende lidelse og bestemmes evt. først, når man har fået svar på vævsundersøgelsen.

Kegleoperation (konisation)
En kegleoperation (konisation) er en operation, hvor der fjernes et kegleformet eller cylinderformet stykke af livmoderhalsen. Formålet med operationen er at fjerne celleforandringer på livmoderhalsen, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til livmoderhalskræft, hvis de ikke bliver behandlet. En kegleoperation forhindrer ikke, at man senere kan blive gravid og føde børn.

Operation og bedøvelsen
Operationen foregår oftest i lokalbedøvelse, men kan også udføres i fuld bedøvelse. Der fjernes det område af livmoderhalsen hvor celleforandringerne sidder. Man kan tage hjem samme dag eller dagen efter, hvis men har været i fuld bedøvelse.

Kontrol og efterbehandling
Risikoen for at udvikle livmoderhalskræft er væsentligt mindsket efter operationen. Man skal som alle andre kvinder efterfølgende kontrolleres for, om der opstår nye celleforandringer. Kontrollen foregår hos egen læge.

Yderligere information gives ved henvendelse til Privathospitalet

 

Sidst opdateret: 10.06.2010